kirstineamato

A world of observations


Skriv en kommentar

Antropologien – kort og godt

 Indsigt i antropologien

Antropologien har for længst forladt ideen om de `fremmede og eksotiske lande´ som antropologiens par excellence. Tilsvarende svinder forestillingen, om den kakiklædte opdagelsesrejsende, der iført tropehjelm og notesblok drager ud på ukendte territorier, ind i præhistoriske forståelser af antropologiens ophav. Antropologien er med Ulf Hannerz’ ord rykket ud af landsbyerne og ind i storbyerne. Inden for erhvervslivet er antropologien i stadig stigende grad blevet en succesfuld metode til at skabe forandring og vækst. Stadig flere erhvervsvirksomheder, reklamebureauer og rådgivende konsulentvirksomheder har allerede oprettet selvstændige antropologiske afdelinger. Særligt inden for processer, udvikling og brugerdreven innovation har antropologien haft væsentlig betydning.

Den antropologisk indsigt – en professionel fingerspidsfornemmelse

            Hvad er det?

Nogle kalder det empati andre en form for erkendelse, læring eller fagkundskab. Jeg taler her om en indsigt i mennesker og menneskers omverden, som er et særlig felt for antropologien. En indsigt defineres i den danske ordbog som ”en viden eller forståelse opnået gennem undersøgelser, erfaring eller tænkning”. Helt overordnet er en indsigt altså bygget op omkring to sammenhængende dele, hvor første del består i, at involvere sig, gøre sig bekendt med og blive en del af noget. Anden del indebærer i relation hertil at skabe viden og forståelse. Indsigten er netop dét, som er særegent for antropologien, da den tilbyder et særligt blik, på den verden, der anskues.

Antropologer er eksperter i at afdække brugernes erfaringer, værdier, holdninger, vaner, adfærd og behov – ikke mindst de uerkendte behov. Altså dem, brugerne har, men som de ikke ved, at de har. Antropologernes særlige trick er, at de ikke forlader sig på meningsmålinger, spørgeskemaer, interview og fokusgrupper, men derimod gør sig den ulejlighed at tage ud i felten for at være til stede sammen med brugerne. Det vil sige, at de snakker med dem, observerer dem, deltager i deres aktiviteter og således generelt ser med egne øjne og erfarer med egen krop, hvad der egentlig foregår. Ikke kun hvad der bliver sagt, men også hvad der bliver gjort. Det kaldes i fagsprog etnografisk feltarbejde. Antropologer kan via deres indsigt producere en viden om verden og om hvorfor mennesker gør som de gør. De er med andre ord gode til at af-selvfølgeliggøre det man umiddelbart ser og har fokus på de sociale processer.

Udgangspunktet for den antropologiske interesse er således uden tvivl nysgerrighed og interessen for menneskers tænken og handlen. Antropo-logos betyder direkte oversat læren om mennesket, og inden for antropologien omhandler læren menneskers sociale og kulturelle verden. Antropologisk indsigt skaber forståelse af den menneskelige adfærd, følelser og holdninger. Det er en form for professionel fingerspidsfornemmelse (intuitiv fornemmelse og instinktiv forståelse) hvormed det bliver muligt at indfanger forskellen mellem det vi sir og det vi gør. En viden, der kan omsættes til værdier, produkter og services, som bidrager til udvikling, nye løsninger og forandring.

Innovation defineres af bl.a. CBS ved,

Innovation opstår, når teknologi og opfindelser kombineres med forretningsforståelse i bestræbelsen på at løse reelle udfordringer og problemstillinger.

Imidlertid har denne definition vist sig at være for snæver, da den begrænser sig til et produkt – det være sig konkret eller i form af en serviceydelse. Dermed rummer den ikke procesinnovationen som er en væsentlig del af innovation. Procesinnovation er idéer, der har som mål at introducere forbedrende processer i virksomheden eller organisationen. Processer kan omfatte alle virksomhedens interne funktioner og organiseringer fra markedsovervågning, finansiering og produktudvikling til administration, produktion, ledelse og markedsføring. En fyldestgørende definition af innovation vil, ifølge styrelsen for forskning og innovation, derfor lyde,

Aktiviteter, som på grundlag af ny viden, udvikler nye muligheder, der ved udnyttelsen generer en merværdi.

Inden for erhvervsantropologi vil antropologiens vigtigste mål være at finde nye muligheder  på baggrund af den antropologiske indsigt og viden, hvorved der genereres en merværdi for brugeren/virksomheden.

Metoderne

– Hvordan

Kort beskrivelse af antropologiske metoder, mange måder at tilgå forskellige problemer og områder

Når der arbejdes med mennesker og sociale processer er det ikke statiske forhold som på forhånd kan gennemskues og analyseres. Det kræver tilstedeværelse og indlevelse i situationerne sammen med dem, som man skal lære noget af. En antropolog er ikke ekspert i andres liv. Det er de mennesker, hvis liv antropologen studerer, som er eksperter og antropologen er derfor tilstede, for at lære af de mennesker, som selv er eksperter i deres liv.

Der findes derfor mange forskellige metoder som kan bruges til at skabe forskellige grader af indsigt. Det er ikke nødvendigvist nødvendigt at der gennemføres store, omfattende og langvarige undersøgelser. En indsigt kan i mange tilfælde skabes på kort tid – en dag og opefter. Men det afhænger naturligvis af det konkrete felt og dybden og bredden af undersøgelsen.

Fokus på observation med uddybende spørgsmål

Antropologen er Ikke blot en flue på væggen, men agerer nærmere elev, hvorfor metoden ofte sammenlignes med mesterlæreren.

Vi er alle eksperter/mestre i eget liv, men vi er ikke altid bevidste om hvorfor eller hvordan vi gør vores liv. Derfor indtager antropologen en observerende position, hvor de(n) observerede opfattes som en mester. Mesterlære handler om at skabe indsigt i liv og behov, ved at lære af dem, som ved noget om det.

Fokus på deltagelse handler om, at antropologen oplever situationen på egen krop. Med krop og sanser dykker antropologen ned i verden og lever den på lige for med andre. Afprøver situationen, snakker med folk og bliver på godt og ondt en del af det, som undersøges.

Især i deltagelsen bliver antropologen en del af verden og er med til at påvirke denne. Der er derfor ikke tale om et indsamling af allerede eksisterende og objektive data, men snarer om en meningsskabende konstruktion af disse data.

Komparative undersøgelser

Ved at arbejde komparativt bliver det muligt at anlægge en distance til sit eget ved at spejle det i noget andet. Ofte bliver vores egen kultur først for alvor tydelig når den konfronteres med noget markant anderledes. Dette kan gøres i større eller mindre udstrækning og kan hjælpe til at stille spørgsmål til nogle at de ting man ikke normalt undrer sig over.

Interviews

Interviews er en  væsentlig del af alle metoderne, og optræder i forskellige grader: det formelle, det informelle og det nonformelle. Face-to-face, distanceret, gruppe og enkeltvist for blot at nævne nogle. Ofte vil de alle blive brugt i forskellig udstrækning i forhold til situationen. Gruppeinterview har f.eks. den fordel at man hurtigere kan komme frem til pointen fordi der sidder to som deler en intern viden. På den anden side, kan det i nogle sammenhæng være svært at udtrykke sin mening, hvis der er andre til stede.

Brugen af interviewformer afhænger derfor i høj grad af situationen og personerne.

Hvad er det så den antropologiske indsigt kan bidrage med?

Den antropologiske indsigt kan bidrage med en viden om menneskers sociale processer, tænken og handlen. En indsigt som er med til at skabe værdi ud af viden.

Viden kan skabes ud af tilstedeværelse og indlevelse i det levede liv. Det behøver ikke at strække sig over flere uger, måneder eller år, men kan kortes helt ned til en dag, afhængigt af hvad der undersøges. Den viden som frembringes bidrager med et anderledes blik på den kendte verden, hvorfor mange vil opleve, at der hurtigt skabes muligheder for forandringer af produkter og services og nye ideer.

Reklamer